Go' surf og billige Bintang

#Travel #Bali #Indonesia

Endelig kom vi til øen med go’ surf og billige Bintang :-) Rygtet talte sandt, der er skam go´ surf og billige Bintang. Da vi har ungerne med regner jeg dog med, at det bliver mest surf. Alfred ville dog vældigt gerne smage fars øl, da vi spiste på stranden i går.

Alfred smager fars Bintang, Legian Beach, Bali

Alfred smager fars Bintang, Legian Beach

Oskar nyder solnedgangen på Legian Beach

Oskar nyder solnedgangen på Legian Beach

I dag fik jeg lige en lille surftur på vandet på et udlejningsboard indtil vil skulle checke ud og flytte til et andet hotel. Jeg håber det med tiden bliver lidt mere surf og lidt mindre svømning, men jeg fik da nogle rides. Dejligt at kunne bade i timevis uden våddragt, sko, handsker etc., tror jeg tager par liter havvand med hjem og hælder i vesterhavet ;-)

Surfing på Legian Beach foran Jayakarta Hotel

Bintang er ikke det eneste der er billigt, man kan også købe alverdens bras fra de mange butikker / boder langs vejene i Kuta og omegn. Hvordan de så fik den ide, at jeg trængte til hatte, ure, solbriller, klipklappere, massage, penis-oplukkere og masser af plastic legetøj, da jeg kom slæbene med to kufferter, en rygsæk, 2 små børn og kone med resten af bagagen, må guderne vide. De mente i hvert fald alle, at jeg skulle købe lidt mere at slæbe på. Massage måske – ja, men lidt dårlig timing.

Frem til hotellet kom vi dog og her er dejligt. Sådan en slags botanisk have med en labyrint af små stier der fører rundt mellem palmer og små guldfiskedamme ind til de små huse med værelserne.

Alfred, Oskar og Helene spiser frokost på Kusnadi Hotel

Frokost på Kusnadi Hotel

Der er også en pool som Oskar nærmest havde for sig selv hele eftermiddagen, og wifi der virker det meste af tiden på terrassen hvor jeg sidder og skriver dette.

Nu tror jeg jeg vil gå ind i kulden (Air-con) igen. Håber I nyder foråret i DK.

Oskar i poolen på Kusnadi Hotel

Spøjs fisk, Kusnadi Hotel

Flowers

Doha Experience

På besøg hos Anne Marie og Christian i Doha, Qatar - Kameler, fjernstyret bil og Firehulstrækkerræs i ørkenen

Cover image for post: Bali Belly

Bali Belly

Rejseberetning fra Legian på Bali - Tynd mave, på marked i Denpasar, forlængelse af Visum

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.

Surf Eat Sleep Repeat

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Nu er vi kommet til Nosara, hvor vi praktisk talt har en ranch lidt oppe af en bjergskråning for os selv. Det vil sige, at vi har lejet et af værelserne, men da det er lavsæson nu, er vi de eneste gæster. Her er både swimming pool, havudsigt og en irsk pub. De sidste par uger, inden vi kom hertil, er gået med surf leg på Playa Hermosa.

Surf-sponsor-løb

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica #Surf

Det at vi ikke var i Danmark eller havde cykler til rådighed skulle ikke forhindre drengene i at give deres bidrag til indsamlingen af penge til en ny legeplads på skolen. Som en alternativ løsning fandt vi på et andet koncept til indsamling af penge fra sponsorer.