Vi var med en halvstor båd til Thailand. Den lagde til ved en flydeponton ud for øen Ko Lipe. Her skiftede vi til en at de lokale longtails, og sejlede ind til strandbredden.

Inde på Ko Lipe skulle vi lige lukkes ind i landet, og have stempler i passet. Det er åbenbart ikke hver dag, der kommer turister, som allerede har visum i forvejen, så de måtte lige diskutere lidt, hvordan de skulle stemple, så vi kunne få vores 60 dages ophold.

Der var fuldstændig vindstille og klar blå himmel, da vi ankom, og vi havde ikke booket overnatning på forhånd. Rasmus drog ud på øen for at finde en seng, og drengene og jeg skiftede til badetøj og hoppede i vandet.

Her brugte vi så to timer, indtil Rasmus endelig kom tilbage. Han fortalte, at han stort set havde været hele øen rundt for at kigge på værelser. De fleste af de billige var stort set ubeboelige eller for små til 4 personer, men han havde heldigvis fundet et fint sted.

Inden vi rejste til Thailand, havde vi forberedt børnene på, at vi ikke kunne regne med at have aircon på værelset og varmt vand i bruseren. Fra nu af ville der kun være en blæser og et lille badeværelse med koldt vand.

Det var imidlertid lykkedes for Rasmus af finde en fin hytte med både aircon og varmt vand i bruseren – Ren luksus.

Efter af have fået smidt kufferterne i hytten og fået noget længe ventet frokost gik vi tilbage på stranden. Her sad der en lyshåret dreng og byggede sandslot. Det skulle Oskar lige se lidt nærmere på.

Drengen der byggede sandslot var 5 årige Oskar fra Finland, og da vores Oskar havde sikret sig, at den anden Oskar heller ikke kunne tale engelsk, var han fyr og flamme for at lege.

Oskars forældre var rigtig flinke, så det endte med, at vi tilbragte stort set alle lyse timer sammen de efterfølgende 2 dage.

Et mere kvalitetsbevidst Thailand

Det regnede en del, mens vi var på Ko Lipe. Heldigvis mest om natten. Gætter på det er derfor de kalder det rainy season.

Rasmus var ude at shoppe lidt efter en vandtæt taske, og fandt ud af, at thaierne har opdaget, at kvalitet også er en salgsparameter, der er værd at slå på. Vi har begge været i Thailand tidligere, og dengang blev alting faldbudt ledsaget af et “same same but different”.

Denne gang på Ko Lipe var det anderledes. Som altid når der handles i asien bliver der tinget om prisen, og damen kom med et argument vi ikke har hørt før: “Not made in china – Not same same”. Om tasken var ægte, eller ej ved vi ikke, men dyr var den ikke.

Dansk varmblod

Den dag vi ankom til Ko Lipe havde Helene og Alfred mødt en lille pige på stranden. Hun havde talt dansk med sin far, så Helene sagde “Hej, hvad hedder du?” til hende. Den lille pige kvitterede med, “Jeg er en hest!”, og galoperede derefter videre hen ad stranden.

Senere fandt vi ud af, at hun hed Ayla, og var på en længre rejse med sine forældre. De var næsten lige kommet til Thailand efter nogle måneder i USA, og der havde vist heller ikke været ret mange danske børn at lege med. Måske derfor hun var blevet en hest. Oskar og Alfred fik leget en del med hende, indtil hun rejste videre til en anden ø i Thailand.

Sørøvertur rundt om øen

En morgen efter at have spist morgenmad blev vi enige med drengene om, at det efterhånden var tid til at få set hele øen. Vi besluttede at drage på opdagelse og gik hjemmefra i badetøj og bare tæer, med forventning om at komme tilbage et par timer senere.

50 meter henne af stranden gjorde vi vores første stop. Rasmus mødte øens kitesurfer, så der skulle lige snakkes, og børnenes radar fandt en hel kasse med legetøj. Så 50 meter hjemmefra slog vi lejr for første gang og endte med at spise vores frokost her. Ingen gode ekspeditionsture er startet på tom mave.

Efter frokosten drog vi afsted på opdagelse. Vi gik ad stranden i det flotteste solskinsvejr. Første del af turen gik ret let. Vi holdte badestop på øens nordøstspids, og badede i kraftig strøm. Det var sjovt at prøve at svømme både med og mod strømmen.

Efter at have gået endnu et stykke, kom vi til første udfordring, da stranden stoppede, og der kun stak klipper ud i vandet. Vi besluttede at gå rundt om klipperne, og fandt heldigvis endnu en lækker strand på den anden side.

Sådan fortsatte turen en times tid endnu, indtil klippen ud i vandet blev så stor, at vi ikke kunne bunde. Så måtte vi svømme. Vi havde hver et barn på slæb over skulderen, og så svømmede vi rundt om klippen og ind til stranden på den anden side. Det var en stor oplevelse, især for Oskar, der synes det var noget vildt at vi svømmede en lang tur, hvor ikke engang far kunne bunde.

Da vi kom i land, havde vi virkelig brug for en forfriskning, så det var meget heldigt, at vi ikke var de første mennesker på stedet, og det derfor var muligt at få en kold drink (serveret af en meget høj dame med meget maskuline træk – Det er vel Thailand)

Efter at være blevet frisket op, besluttede vi at gå hen og se til drengenes legekammerat. Lidt i 5 var vi nået øen rundt. I hvert fald så langt det er muligt at gå langs vandet. Vi fandt Ayla på en strandrestaurant, og vi var nærmest ikke trådt indenfor, før en af medarbejderne kom med en lille abeunge i snor. Så blev der aet abe. Kort efter kom der nogle Thaier slæbene med dagens fangst, en imponerende stor fisk.

Vi spiste aftensmad på strandrestaurant, da vi stadig kun var iført badetøj og bare tæer. Bagefter skyndte vi os gennem byen hjem efter mørkets frembrud. Hjemme i hytten fik vi lige et bad, og så kom Ayla til fredags-disneysjov, og hendes forældre Kat og Troels til filmudveksling og øl.

En fantastisk tirsdag i vores ø paradis.