Efter vi havde sagt pænt farvel til mormor og morfar, flyttede vi til Hotel de Moc, da der ikke længere var plads til os på Prince Palads Hotel.

Det var knapt så stort og mondænt, men et hyggeligt lille 60’er inspireret hotel med Rolls-Royce’er i garagen, som drengene var meget optagede af.

Det var hotellets ejer, som var samler. Han havde også en del gamle Harley Davidson motorcykler og et par andre veteranbiler.

Morgenmadsbuffeten kunne indtages til tonerne af klassikere som “Heart of the ocean”, “How Deep is Your Love”, og ikke mindst Michael Learns to Rock’s “Sleeping Child”, alle udsat for MIDI-keyboard, i bedste muzak stil, så stemningen fejlede ikke noget.

Streetfood

I gå-afstand mellem hotellet og Khao San road, fandt vi et hyggeligt kvarter uden ret meget trafik, og med masser af lækker mad.

Vi brugte et par dage på at slappe af ved poolen, og spise mest muligt af den lækre mad.

Giftslanger i massevis

Vi ville gerne se nogle af de mange slanger, der lever i Thailand, mens vi var der. Et par enkelte var det blevet til i det fri, den ene var dog heldigvis død da vi så den.

For at det ikke skulle blive alt for risikabelt, valgte vi at springe jungle løsningen over, og i stedet besøge Red Cross Snake Farm, som ligger midt i Bangkok.

Efter morgenmaden og lidt hygge i poolen sprang vi i en taxa, og satte kurs mod Red Cross Snake Farm.

I billetlugen fik vi at vide, at der var fem minnutter til det daglige slangeshow i auditoriet, og en rar dame skyndte sig at følge os derhen så vi fik det hele med, sikken service, og super heldigt at vi ikke ankom en halv time senere.

Bagefter så vi udstillingen af de mange forskellige slanger, som så ud til at have det godt.

Drengene og jeg stod og så på et par kæmpe store pythonslanger, da Helene råbte at vi skulle komme hen til det næste bur, hvor et to slanger var oppe at slås.

Først troede vi det var lidt som et par hundehvalpe, der legede. Det var dog drabelig alvor, og ganske få minutter efter var der kun en enkelt slange tilbage i buret.

Senere fik vi at vide at konge cobraen kun spiser andre slanger, og at den bliver fodret ca. hver tredje uge. Igen var vi heldige med at være på rette tid og sted.

Tuk-tuk og taxa mafia

Det er ret frustrerende at køre med taxa eller tuk-tuk i Bangkoks gader. Mange har ikke noget taxameter, og de fleste af dem der har nægter at bruge det. De forestlår i stedet en fast pris, som er 3-4 gange det meteret ville ende på.

Derfor fik vi os en solid gåtur inden vi tilsidst fandt en chauffør, der ville køre med meter, så vi kunne komme hjem fra slangefarmen.

Nytårsfest vi sent glemmer

Vi havde planer om at fejre nytåret på Asiatique ved floden. Den ide blev dog opgivet igen, mest pga. dårligt forarbejde – Vores hotel var simpelhen placeret i den forkerte bydel. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

Det ville blive helt håbløst at komme frem og tilbage i mylderet med taxa, og at gå de 5 km hver vej med to trætte børn på slæb, var ikke lige vores ide om en hyggelig nytårsaften.

Ret slukørede begav vi os ud i Bangkoks gader for at finde et andet sted at fejre nytårsaften.

Dagen før nytårsaften havde vi lige kort vekslet et par sætninger med nogle danskere, der var ved at rejse sig, mens vi kom ind på en restaurant.

I vores søgen efter et sted at feste igennem med to børn på 4 og 6 og fejre nytåret i muntert selvskab – eller i det mindste et sted at spise noget aftensmad – stødte vi på danskerne igen.

Det viste sig, at de var en hel flok venner, der plejede at fejre nytår sammen i Danmark, og i år var de afsted på ferie sammen. Egentlig skulle de havde været afsted gennem byen til spise-med-kniv-og-gaffel-arrangement, men det havde de droppet igen på vej ud af døren. Sikkert af lidt de samme årsager som os.

Vi fik lov at slutte os til flokken, som også bestod af masser af børn. Der blev stillet borde an på vejen foran et af de mange gadekøkkener, og det endte med at blive en helt uforglemmelig nytårsaften.