I Kuala Lumpur havde vi søgt og fået 60 dages turistvisum til Thailand. Med udrejse fra Bangkok den 3. Januar kunne vi altså tidligst rejse ind i Thailand den 4. November. Vi blev enige om, at det ville være godt med en buffer til potentielle flyændringer, og at vi derfor kunne tage båden til Ko Lipe i Thailand direkte fra Langkawi den 5. November.

Da vi skulle forlade Kuala Lumpur, måtte vi nødvendigvis tage stilling til, hvor vi skulle rejse hen. Vi vidste at turen gik i retning af Thailand, og at øen Langkawi var et fint sted. Dog var det en lidt lang rejse at tage i et stræk. Vi fandt kortet over Malaysia frem, og satte en finger på en by indenfor passende afstand. Det blev George Town på øen Penang.

Som det ofte er tilfældet når man rejser uden en fastlagt plan, bliver det tilfældigheder, der afgør hvor man ender, og hvad man får set. Det var sådan en tilfældighed der bragte os til øen Kapas - og et lignende tilfælde gjorde, at vi den ene aften faldt i snak med Aaron Twite fra USA. En rigtig flink fyr fra Atlanta, og modsat mange andre amerikanere meget behagelig, afslappet og underspillet i sin facon. Jeg tror han ville passe godt ind i Jylland.

“Sorry no wifi. Talk to each other”, står der på skiltet i restauranten. Vi er nået til Pulau Kapas. En lille ø 20 min med båd fra fastlandet. Vi forlod Cherating igår med kurs mod Marang, og busturen gik betydeligt bedre end forrige gang. Turist sæsonen lakker mod enden her og der er ikke mange turister tilbage på øen. De fleste steder er enten lukket ned eller igang med at pakke sammen og forberede sig på monsunen.

Vi er med på, at når man læser vores blog, kan det virke som om, at hver dag er endnu en dag i paradis. Det er det også næsten, det meste af tiden, men der er dog tidspunkter, hvor man ønsker sig tilbage til en lidt stresset regnvejrshverdag i Danmark. En af de dage var i torsdags, hvor vi forlod Tioman for at rejse længere nordpå. Kl 9 om morgenen tog vi færgen til fastlandet, uden at have fået morgenmad.

Sidder på terrassen i “sommerhuset”, som vi kalder vores lille hytte. Ved siden af hos B&J Diving sidder der en flok turister med næsen i hver sin dykkerkursus bog. Ellers er her ret stille og roligt. Specielt i dag. De par spisesteder, der plejer at være åbne, har lukket, fordi alle de lokale er taget i moskeen, eller til fastlandet for at fejre Hari Raya Korban -- en muslimsk højtid. Derfor bestod morgenmaden idag af toastbrød med marmelade og chokoladeknapper -- guf for enhver ernæringsekspert. Når der er åbent, plejer vi at få havregrød med banan og honning.